Simone Bramante For De Få (1)

Feriehusets historie

Foto: Simone Bramante

Det begyndte i starten af 1900-tallet for de få, siden blev sommerhuset et lille hus for de fleste. I dag finder du omkring 220.000 feriehuse i Danmark – de fleste placeret i nærheden af stranden langs Danmarks mere end 8.750 km lange kystlinje. 

Allerede i begyndelsen af dette århundrede blev de første egentlige feriehuse opført. Dengang var der tale om en ganske anden brug af feriehusene end i dag. Helt frem til 2. verdenskrig var sommerhusferie forbeholdt ganske få, velhavende familier, som i nogle få sommermåneder flyttede på landet, ofte kun nogle få kilometer fra bopælen i byen. Far og mor, flere børn samt ofte både en stuepige og en barnepige blev installeret i nogle store sortbejdsede trækasser, hvor komforten var ikke så lidt ringere, end hvad vi kender i dag.

Feriehusene får tag i danskerne op gennem 60'erne og 70'erne

Først efter 2. verdenskrig eksploderede sommerhusbyggeriet, og det danske feriehus blev en naturlig ramme om ferien for tusinder af ganske almindelige danske familier. Feriehusene fra 50'erne og et stykke ind i 60'erne var for de flestes vedkommende kendetegnet ved at være relativt små feriehuse med tagpap på taget, ringe isolering, et par snævre køjerum og rum, hvor petroleumslamper i mange tilfælde erstattede det elektriske lys.

Feriehusferie 19826
Foto: Niclas Jessen

Med den almindelige velstand fra midten af 60'erne fik de danske feriehuse hurtigt en højere standard. Nogle, men langt fra alle, blev isoleret og kunne derfor benyttes hele året. Værelserne blev større og mere rummelige, køjesengene måtte vige for gode senge med springmadrasser, lige som køkken og badeværelse blev indrettet med samme krav til moderne komfort og bekvemmelighed som helårsboligen inde i byerne.

Denne udvikling er løbende fortsat, og i dag fremstår danske feriehuse generelt som nogle af de mest moderne og indbydende i Europa. 

Fanø. Fotograf PKL
Foto: FB

Brancheforeningens historie

I starten af 1900-tallet, var det at 'tage på landet' for de få. Siden er sommerhuset blevet et lille hus for de fleste.

Brancheforeningens historie
Almind Lake Østre Søbad 2 ©Mads Gregersen @M Gregersen Photography
Foto: Mads Gregersen

Mærkesager

Som brancheforening og politisk organisation er det afgørende at blive hørt af beslutningstagerne. 

Læs om vores mærkesager
Feriehusudlejernes Brancheforening

Vandkunsten 3, 3.
DK-1467 København K
CVR-nr: 91877651

Hovednummer:+45 96 30 22 44

Persondatapolitik

 

Andre sider

Søger du Ankenævnet for Feriehusudlejning?

Gå til Ankenævnet

Besøg Feriehusudlejernes Brancheforening på LinkedIn

Gå til Feriehusudlejernes Brancheforening på LinkedIn